Betydning af ordet “Stum”

Ordet stum bruges til at beskrive en person, der ikke kan tale, eller noget, der ikke udsender lyd. Det kan også referere til noget, der er stille eller tavst.

Eksempler på brug

• Han stod stum af overraskelse.
• Stilhedens stumme dragt omfavnede dem.
• Stum som en fisk.
• Historien fik hende til at stivne i stum forfærdelse.
• Der opstod en stum dialog mellem dem.
• Stumnede af smerte.
• Stumme vidner til begivenhederne.
• Angsten gjorde ham stum.
• Et stummende øjeblik af uventet skønhed.
• Hans stumme protester blev overset.
• Stumme følelser ulmede under overfladen.
• Han kiggede stumt på hende.
• Stumme ord, der blev sagt med øjnene.
• Hun følte sig stum af rørelse.
• Stum overraskelse lyste i hans øjne.
• Stumme billeder fortalte historien.
• Han var stum af beundring.
• De sad stumme ved middagsbordet.
• En stum fornemmelse af noget galt.
• Stum som graven.

Synonymer

• Tavs: Når man ikke siger noget eller kommunikerer mundtligt.
• Stilhed: Mangel på lyd eller støj.
• Mut: En person der ikke kan tale på grund af fysisk skade eller lignende.
• Tyst: Som ikke udtaler sig eller er stille.
• Mum: En person der ikke taler meget.

Antonymer

• Talende: En person eller ting, der kan tale eller kommunikere verbalt.
• Lydhør: En person eller ting, der er i stand til at høre eller opfange lyde.
• Snakkende: En person eller ting, der taler eller udtrykker sig meget.

Etymologi

Ordet stum stammer fra det oldnordiske ord stumr, som betyder uden stemme eller uden taleevne. Dette ord er beslægtet med det engelske ord dumb med samme betydning. I moderne dansk bruges ordet stum typisk om personer, der ikke kan tale, enten midlertidigt eller permanent.

anamnese • titulatur • sc • sejrsskjorte • reelle • vejrede • etui • faner • erosion •