Betydning af ordet “Intrigant”

Ordet intrigant bruges til at beskrive en person, der er snedig, manipulerende og ofte uærlig i deres handlinger for at opnå deres mål eller få fordele for sig selv på andres bekostning. En intrigant person er kendt for at orkestre og deltage i intriger eller plot for at opnå personlige gevinster.

Eksempler på brug

• Hun er en intrigant person, der altid har hemmelige planer.
• Jeg har mistanke om, at han er en intrigant skurk.
• Det var en intrigant handling, der fik alle til at undre sig.
• Hans intrigante smil afslørede, at han havde noget i ærmet.
• Hun spillede en intrigant rolle i hele situationen.
• Det var en dag fuld af intrigante begivenheder.
• Det var en intrigant historie, der spredte sig som en løbeild.
• Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvem der står bag denne intrigante plan.
• De planlagde en intrigant konspiration, der kunne ændre alt.
• Jeg er fascineret af hendes intrigante opførsel.
• Det var en intrigant måde at løse problemet på.
• Vi må være på vagt over for hans intrigante taktikker.
• Der var noget intrigant ved hele situationen.
• Det virkede som om, at hun havde en intrigant agenda.
• Der var et intrigant mønster i deres opførsel, som jeg ikke kunne gennemskue.
• De intrigante rygter spredte sig hurtigere end forventet.
• Jeg kunne se et glimt af noget intrigant i hans øjne.
• Den intrigante karakter i filmen var meget overbevisende spillet.
• Jeg er fanget af den intrigante mysteriefortælling.
• Det var en intrigant twist, der ændrede hele plottet.

Synonymer

• Plotter: En person der skaber snedige planer for at opnå personlig fordel på andres bekostning.
• Intrigemaker: En person der aktivt involverer sig i intrigante situationer eller skaber konflikter.
• Machiavellian: En person der udviser amoral adfærd og skruppelløshed for at opnå magt og kontrol.
• Konspirator: En person der deltager i hemmelige planer med andre for at opnå fælles mål.

Antonymer

• Ærlig: En person der handler redeligt og ærligt uden skjulte motiver.
• Gennemsigtig: Noget der er let at forstå og gennemskue uden hemmeligheder.
• Hæderlig: En person der opfører sig ordentligt og ærligt.
• Troværdig: Noget eller nogen der giver tillid og er pålidelig.

Etymologi

Ordet intrigant stammer fra fransk og betyder en person, der er indviklet i intriger eller sammensværgelser. Ordet bruges ofte til at beskrive nogen, der er involveret i at planlægge hemmelige og ofte skadelige handlinger mod andre.

qua • dissemineret • sne • kommission • kontinuerligt • plateau • utilregnelig • utopi •